BESTIL BORD BOOK OPHOLD BOOK OVERNATNING

Velvære på Mols

NATUR, VELVÆRE OG HJERTERUM

Molskroen ligger med udsigt til havet og Nationalpark Mols Bjerge i ryggen. Lige midt i landet og med direkte adgang til den skønne badestrand ved Ebeltoft Vig. Et unikt åndehul i et af Danmarks mest naturskønne områder.

Molskroens har forkælelsen i centrum. Forkælelse for smagsløgene og for sjælen. Her kan du koble helt fra og opleve gastronomi når det er bedst, forenet med den ro og fordybelse, som Mols tilbyder. Molskroen har i alt 46 værelser og fest- og møde lokaler til enhver lejlighed.

Vi lægger vægt på professionel og nærværende service i øjenhøjde, hvor du som gæst kan føle dig hjemme og godt tilpas, når du bor eller spiser hos os. Vi tænker på alle detaljer og forplejning under dit ophold, og gør os umage for at servere en gastronomisk oplevelse, udover det sædvanlige.

GASTRONOMI I SÆRKLASSE - TO RESTAURANTER

GOURMET & BRASSERIE

Molskroens Gourmet har lange traditioner med den gode gastronomi og forkælelse i højsædet. Molskroen blev bygget for godt 100 år siden i 1923, og er i dag fuldstædig gennemrestaureret med respekt for den oprindelige arkitektur, og de i alt 17 værelser fremstår eksklusivt indrettet med stilfuldt design. 

Molskroens gourmet restaurant bygger på stolte gastronomiske traditioner med chefkokke som Jesper Koch, Wassim Hallal, Michel Michaud, Steffen Villadsen m.fl. i køkkenet. Her kan du booke bord til Molskroens Signatur Menu, som er en 6-8 retters madoplevelse, hvor man får køkkenchefens udvalgte sæsonmenu af de allerbedste råvarer.

Molskroens køkkenchef

Rasmus Broholm tiltræder 1. februar 2024 og vil fremover stå i spidsen for den gastronomiske rejse og vision om smag og kvalitet i særklasse kombineret med en bæredygtig profil og brug af lokale råvarer i sæson.

Læs mere om Rasmus Broholm her:

 

Molskroens Brasserie

Molskroens Brasserie åbnede i 2014, med klassiske Brasserie retter af høj kvalitet. Efter 10 års drift af Brasseriet,  slår vi dørene op igen i 2024 i helt nye rammer i Molskroens oprindelige hovedbygning, under ledelse af Molskroens køkkenchef, hvor vi tilbyder a la carte retter , herunder udvalgte klassikere og mere innovative retter.

Molskroen udvidede i 2014 endnu et hotel ('Strandhuset') for at kunne tilbyde flere værelser, møde- og festlokaler. Strandhuset er beliggende blot 100 m fra Molskroen med 29 værelser i moderne, funktionel stil, tæt på havet og med en stor udendørs terrasse med panorama havudsigt.

Velkommen på Molskroen.

 

HISTORIEN

Molskroen anno 1923

I 1923 købte arkitekten Egil Fischer et stort stykke jord af gårdejer Sigvard Sørensen. Egil Fischers vision var, at der skulle vokse en ny ferieby frem ved Femmøller Strand på Mols.

Som det første opførte han en kro på punktet, hvor vejene til Mols, Ebeltoft og ind i Djursland mødtes. Men Molskroen blev aldrig nogen traditionel landevejskro af den grund. Kvaliteten af maden og beliggenheden ved havet betød allerede fra åbningen, at gæster fra hele landet brugte Molskroen som eksklusivt badehotel og spisested. I 1940 nedbrændte Molskroen til grunden, da der gik ild i bindingsværket under optøning af et vandrør med en gasbrænder. Da man genopførte bygningen var det i samme stil – men nu med dobbelt så meget plads.

I 1950’erne kom Grethe og Georg Christensen til som forpagtere. Inden da havde Georg Christensen arbejdet på bl.a. Hotel d’Angleterre i København, på Hotel Metropole i London og på Hotel Eggerts i Gøteborg. Under Grethe og Georg Christensens ledelse blev Molskroen så berømt for det gastronomiske køkken og den gode vin, at gæsterne kom til fra både ind- og udland.

Molskroen er blevet renoveret flere gange i løbet af årene. Senest i 2013 med en omfattende renovering af nuværende ejer, Henrik Frederiksen, som desuden i 2014 opførte et hotel med 29 værelser blot 100m fra Molskroen, som i dag er en del af Molskroens koncept. Her 100år efter opførelsen, er Molskroen fortsat et gastronomisk fyrtårn.

Molskroen anno 2024 - fokus på bæredygtig gastronomi

Stjernekokke som Wassim Hallal, Michel Michaud og Steffen Villadsen har sat deres præg på køkkenet det seneste årti. I dag forenes gastronomi på allerhøjeste niveau med et stort fokus på bæredygtighed, hvilket har betydet at Molskroen fik tildelt Michelin guidens Grønne Kløver i 2023 for en bæredygtig profil. I 2020 blev Molskroen vinder af ’Best Nordic Seafood Restaurant’ af 360eatguide, som præmierer restauranter for bæredygtig gastronomi i hele Norden.